Tandfrembrud

Når tænderne begynder at vokse og bryde igennem tandkødet kan det skabe mange problemer for både babyen og forældrene. Tandfrembrud sker omkring seks måneders alderen men det er ikke usædvanligt, at det starter i perioden fra tre til 12 måneder. Indtil babyen er fyldt ca. tre år vil der komme 20 mælketænder som vil blive udskiftet med de blivende tænder i perioden fra seks til det 21. år.

Tandfrembrud er meget individuel og ubehaget og intensiteten varierer meget fra baby til baby. Nogle babyer og småbørn har kun et par af symptomerne og andre har rigtig mange. Men generelt vil de fleste opleve en af de følgende symptomer, hvortil vi har følgende gode råd:

Savl

Tandfrembrud giver ofte meget savl som kan give hudirritation på hagen og kinden. Tør forsigtigt af med en blød klud og brug en beskyttende creme (hvis du ammer kan du sagtens bruge den samme som til dine brystvorter).

Konstant tyggen på alt hvad de får i hænderne

Babyerne gør dette for at lindre det pres som en kommende tand giver medens den skubbes op gennem gummerne. Du vil bemærke, at din baby tygger på tæpper, tøj, legetøj, husholdningsting, hænderne eller andet de lige kan få fat i.

Du kan give din baby nogle rene og godkendte bideringe/ting som samtidig giver en kølende fornemmelse. Du kan også massere babyens gummer med din finger eller med en kølig våd klud. Men vær opmærksom på, at nogle af de gamle husgeråd, der florerer, ikke nødvendigvis er så gode idéer alligevel. En kold gulerod kan være en chokerende oplevelse for en baby og en kiks indeholdende sukker giver risiko for huller allerede lige når tanden er kommer frem.

En anden måde at lindre smerterne på er at bruge en gel, som kan lindre ubehaget. Hvis du opbevarer gelen i køleskabet vil det også give en kølende effekt. Et andet tips er at påføre gelen på bideringen og steder som kommer direkte i kontakt med gummerne.

Kløen af ører og kinder

Det er et tegn på den smerte din baby oplever fra gummerne. Igen; en bidering, en kølig klud og en lindrende gel kan hjælpe og reducere den smerte babyen oplever. Hvis det ikke hjælper kan paracetamol lindre, specielt om natten når smerterne kan være endnu mere ubærlige.

Kløen af ørerne kan også være et tegn på en infektion, så kontrollér dette først.

Røde kinder

Du vil nok bemærke, at babyens ansigt er rødt. En rød kind er ofte et tegn på tandfrembrud, specielt på det sted hvor tanden er på vej frem. Og hvis begge kinder er røde, kan det være et tegn på feber som ikke må forbindes med tandfrembrud, men måske er en infektion. Tag babyens temperatur og er den højere end 38,9o C skal du kontakte lægen.

Appetitløshed

Din baby vil måske synes det er meget ubehageligt at tygge på mad. Kolde bløde fødevarer kan nogle gange også lindre. Du kan tilbyde lidt æblemos, smoothie, most frugt, frossen banan eller frugtyoghurt.

Hysteri

Selvom nogle babyers tandfrembrud ikke volder nogen problemer kan det hos andre være med meget besvær og ubehag. Det kan udløse en smule hysteri, pludselig gråd uden grund, søvnproblemer og rastløshed. Udover de sædvanlige hjælpemidler kan mor og fars kærlighed og støtte være en af de mest afgørende faktorer for barnet. Gennem den periode skal du give babyen endnu flere knus, kram og kys end normalt, og lade babyen ligge i din arm.

Blødende gummer

Selvom det ser skræmmende ud, er der ingen grund til bekymring. Nogle gange lige når tænderne bryder igennem kan det give små blærer fyldt med blod, et hæmatom (et spændt område med lidt blod) under gummerne. Så vær ikke overrasket hvis blæren springer, og du ser lidt blod i babyens mund. Du kan også bede din læge prikke hul hvis den volder problemer. Det burde dog ikke være nødvendigt.