Når babyer får tænder

Ligesom at tage de første skridt eller sige de første ord, er det at få de første tænder et vigtigt skridt i en babys liv. Selvom det at se den første tand ved et smil er noget at være lykkelig for, kan vejen dertil være stresset for jer begge. Tandfrembrud kan være forbundet med mange ubehagelige symptomer som f.eks. følsomme og hævede gummer, savl, udslæt, gnavning og søvnproblemer. Men når tænderne begynder at komme kan du være sikker på, at barnet udvikler sig korrekt. Det at få tænder er nødvendigt for at babyen bliver i stand til at spise normal kost. Det er en forudsætning for en god udvikling og et stærkt immunsystem. Tandfrembrud spiller også en rolle i sprogudviklingen. At tygge maden styrker kæbemusklerne, kinderne, læberne og tungen og det er nødvendigt for at kunne tale ordentligt.

Hvornår starter tandfrembrud?

Hos de fleste børn begynder tænderne at komme ved seks måneders alderen. Det er dog meget individuelt og det kan overraske dig allerede ved tre måneders alderen. Det kan også vente til omkring de 12 måneder. Selvom tidshorisonten for mælketænder er meget individuel, er der nogle generelle regler for hvornår du kan forvente tænderne kommer frem. Det er nemmest at vise på et tandkort.

Hvornår din baby får den første tand kan afhænge af dig. Hvis du og din partner selv fik tænder tidligt vil dette formentlig også være tilfældet for din baby. Og omvendte hvis det modsatte er tilfældet.

Vanligvis vil de første tænder, der kommer frem være de to fortænder i undermunden og derefter de to fortænder i overmunden. Nogle gange kan det være omvendt men de følges altid ad parvis. Disse tænder volder oftest ikke mange problemer da disse tænders kant er meget tynd og nemt kommer igennem tandkødet. Omkring et års alderen vil kindtænderne begynde at komme frem. Kindtænderne er ofte noget mere ubehagelige fordi deres brede flade kan skabe et øget pres og smerte for at kunne komme igennem tandkødet.

Når dit barn når tre års alderen bør alle mælketænderne være fremme. Ved seks års alderen begynder det hele igen. Mælketænderne falder ud og bliver erstattet af de blivende tænder. Den proces kan tage noget tid og visdomstænderne kommer først omkring 17-21 års alderen.

Sådan lindres ubehaget ved tandfrembrud

Som det blev nævnt i begyndelsen kan tandfrembrud være en ubehagelig oplevelse. Nogle børn får enkelte eller slet ingen symptomer og andre børn er ikke så heldige og kan få mange søvnløse nætter. Der findes mange husgeråd, der kan afhjælpe ubehaget. F.eks. blid massage af gummerne, en kold bidering eller en gel der påføres gummerne. Du kan også give babyen en ren og kold klud at bide i. Alt vil blive puttet i munden, så det er meget vigtigt kun at have ting i nærheden som barnet må bide i og sørge for, at babyens hænder er rene for at undgå infektioner. Det er altid en god idé at have en hagesmæk eller skiftetøj i nærheden, da barnet i den periode savler rigtig meget.