Hvornår skal babyen begynde at børste tænder?

Mælketænder begynder at komme ved seks måneders alderen men mundhygiejnen skal begynde meget tidligere. Mælketænder er måske ikke så vigtige, da de bliver erstattet ved seks års alderen. Men de er forløberne for de blivende tænder. God pleje af din babys gummer forebygger udviklingen af tandkødsbetændelse, infektion af gummerne som igen kan påvirke afstanden mellem tænderne. Et sundt tandsæt af mælketænder er også vigtig for babyens evne til at tale. Så det er vigtigt at begynde at børste babyens tænder i tide.

Jo før jo bedre når det kommer til tandpleje

At udvikle en god grobund for god mundhygiejne begynder med at rense gummerne med en blød fugtig klud eller et stykke gaze. Tør gummerne forsigtig efter amning og før sengetid. Når de første tænder begynder at komme frem kan du begynde at anvende en blød tandbørste som er specielt udviklet til småbørn/babyer (kontrollér, at tandbørsten er alderssvarende). Den skal være blød med et lille børstehoved og et stort håndtag.

Du kan starte med at anvende en fugtig tandbørste og gradvist tilføre lidt tandpasta når den første tand er brud helt igennem. Mængden af tandpasta skal være fra størrelsen på et riskorn til størrelsen på en ært når babyen fylder tre år. Børst forsigtig med cirkelbevægelser og husk at børste alle tænderne på alle sider. Vær speciel opmærksom på det område hvor tanden møder tandkødet. Væn din baby til at børste tænder to gange om dagen. Væn også dit barn til at spytte efter tandbørstningen selvom det godt kan tage lidt tid at lære det. Du skal hjælpe med at børste tænder indtil barnet selv er i stand til at spytte og børste selv; normalt omkring seks til syv års alderen. Normalt børster barnet først tænderne rigtigt ved omkring 10-års alderen. Du kan kontrollere tandbørstningen med en speciel tablet, som farver de steder hvor barnet ikke har børstet. Udskift barnets tandbørste hver anden måned eller oftere hvis du bemærker at børsterne stritter. Den tandpasta du vælger skal være tilpasset barnets alder og indeholde fluor, som spiller en væsentlig rolle for forebyggelsen af huller. Vælg en tandpasta der ikke smager af frugt eller andet så barnet indirekte bliver opfordret til at sluge det.

Hvornår skal barnet til tandlæge?

Du kan begynde med at tage babyen med dig når du selv skal til tandlægen så babyen bliver vænnet til lugten, lydene og miljøet hos tandlægen. Hvis du selv er nervøs for tandlægebesøg kan du aftale en separat tid. Det er vigtigt, at babyen bliver vænnet til tandlæger før de skal se dem rigtigt for første gang. Sørg for at tandlægen er afslappet og vant til at arbejde med børn.

Kontrollér jævnligt babyens tænder for det første tegn på huller. Hvis du opdager sorte pletter og huller i en tand skal du tage til tandlægen.

Sådan beskytter du dit barns tænder

Undgå at give barnet sodavand, juice, mælk med smag og andre sukkerholdige drikke i sutteflasken. Giv i stedet vand, brystmælk eller modermælkserstatning. Sukker er en af de største syndere til huller i tænderne så giv dit barn så lidt som muligt. Lær dit barn så hurtigt som muligt at drikke af en kop i stedet for at bruge sutteflasken hele tiden. Undgå at dyppe sutten i honning eller sukker. Tilbyd hellere barnet en sund snack som f.eks. ost eller grøntsager. Hvis du ikke ønsker at holde dit barn helt fra sukkerholdigt mad, så begræns det kun til måltiderne så tænderne kan være rene ind i mellem. Hvis barnet får færdig babymad så undgå helst indholdet af sukker eller sødestoffer.