Christiane: Ømme bryster, amme besvær & ammehjerne!

af Christiane Schaumburg-Müller, chrichri.dk

Når baby første gang får ordentlig fat i brystet og suger, tænker man (jeg) bare WHAT?!!! Hvordan kan det lille menneske suge så hårdt – altså man kan slet ikke forstille sig, hvor meget kraft der er i de suttemuskler!

Hvad amning angår har jeg altid tænkt, jamen det er jo bare at lægge barnet til brystet, og så er det det. Det er jo det, vi er skabt til – så det er vel nemt nok – det ligger i vores dna! Og ja det gør det også, men først nu forstår jeg, hvor mange problemer amning kan volde. En ting er at få barnet ordentligt ”på”, en anden er alt det andet, der der kan forekomme under hele ammeperioden.

– Sår
– Rifter
– Svamp
– Brystbetændelse
– Jag
– Nedløbssmerter
– Mælkeproduktion
– Sutteteknik
– Etc. etc. etc.

Jeg kom heldigvis godt igang med amningen fra start, og lille C tog da også et halvt kg på på den første uge, hvilket ellers er der, de fleste taber sig, så jeps mama’s got that milk!

“Hvordan kan det lille menneske suge så hårdt – altså man kan slet ikke forstille sig, hvor meget kraft der er i de suttemuskler!”

Glad var jeg! Lige indtil han begyndte at sutte forkert – eller nej lad mig ikke give ham skylden, jeg var ikke helt opmærksom på at lægge ham ordentlig til – altså i den rigtige stilling etc. – så jeps, han fik suttet forkert, og det resulterede i sår og av av.

Med det samme begyndte jeg at smøre begge bryster med Multi-Mam Balm efter hver amning – på begge bryster, selvom såret kun var på det ene. Jeg smurte bare løs! Multi-Mam produkterne er jeg generelt vild med fordi det er helt rene og sikre produkter, som er nemme at avende. Og det vilde ved det hele er sgu at det hjalp – det gjorde det altså!

Det er også smart at man kan købe produkterne på apoteket (vi render jo dernede hele tiden efter alverdens ting til de små alligevel) og har de dem ikke på hylderne, kan de bare skaffe det hjem!

“Lige indtil han begyndte at sutte forkert – eller nej lad mig ikke give ham skylden, jeg var ikke helt opmærksom på at lægge ham ordentlig til”

Nå, men jeg er glad for, at jeg begyndte at smøre med balmen det vuns, så såret ikke nåede at gå helt amok, for der gik kun fire dage, og så var det okay igen. Siden da har jeg smurt med balmen en gang om dagen for at forebygge, som for øvrigt både kan bruges inden fødslen og plejende i hele ammeperioden.

Pludselig finder man nemlig ud af, hvor hurtigt man kan gå fra ahhhhh til ahhrrrrrrrrrr… Sår kan jo komme under hele ammeforløbet, ligesom brystbetændelse, svamp og nedsat produktion. Shiiitttt det stopper bare ik’ – det skal ikke være nemt. Mht. Brystbetændelse fortalte min jordemoder mig, at jeg en gang imellem skulle tømme brystet ”så at sige” når jeg tog et bad. Det har jeg gjort et par gange, men jeg har også været så træt, at jeg har glemt det. Når jeg endelig i løbet af dagen går i bad, så er det altid som om, jeg skal skynde mig.

“Ej kender I det – ALT er som om, jeg skal skynde mig. Jeg tisser hurtigt, spiser hurtigt, sover hurtigt, klæder mig på / af hurtigt”

Min dag er inddelt i intervaller, og alt i mellem disse intervaller af 3 timer skal gå lynhurtigt. Men, pludselig begyndte jeg at få disse sindssyge jag i brysterne – sådan knive av av av….

Svamp sagde sundhedsplejersken at det lød som, dog havde Constantin ingen symboler på trøske, jeg havde jo også brugt Multi-Mam Kompresserne og man kunne heller ikke se noget på mig, men jagene kunne indikere det. Derfor skulle jeg til at dubbe med danskvand og tørre ham i munden før og efter hver amning!

Ejjj jeg blev sindssyg – og så om natten, det var så besværligt synes jeg. Jeg væltede vandet flere gange, for kunne slet ik styre det i mørke. Når han endelig sov, skulle jeg vække ham for at tørre ham i munden, og søvn fik vi ikke meget af i forvejen. At babyer sover hele tiden er altså lidt en skrøne – i hvert fald hos os. (Nåå ja fik jeg sagt, at ALT også skulle koges! Sengetøj – håndklæder – bh’er etc. Hans sutter skulle koges i 10 min, og det mest besværlige var ammeindlægene! De skulle være i uld (dem på størrelse med et pitabrød!), og de skulle skiftes efter hver amning og KOGES i en gryde langsomt hver dag!

ALT dette stod på i de dage, hvor Liam var på radiotour og lancerede nyt album. Så det kan godt være, at livet ser godt ud på instagram, men – OMG – KAOS!!!!! Bare KAOS!!! Det var så stressfyldt, at jeg var på nippet til at fake en sygdom bare for at kunne blive indlagt på et hospital med 24 timers service! 🙂

Nå, men det hjalp ikke, så sundhedsplejersken sagde, at jeg skulle spise basisk – altså antiinflammatorisk (ingen sukker, ingen gluten, stivelse, fast food etc. etc. )! Sig lige det til en nybagt mor med ikke sovende barn på armen! WTF – kan jeg nu ikke spise cornflakes eller brød til morgenmad, frokost og aftensmad! Det var HÅRDT! Jeg holdte i fire dage (fire laaaange dage – kun med lidt snyd), og jeg har aldrig været så sukkertrængende, eller spist så lidt, som i de fire dage! Så gik det ud over mælkeproduktionen, at jeg ikke fik mad.

Så jeg gik tilbage til hvidt brød og sukker og hoppede på MYCOSTALI medicin fra apoteket. Det kunne lillemanden overhovedet ikke tåle, så han fik absurde mavekneb, og vi sov ikke i tre dage! Til sidst droppede jeg alt, der hed danskvand, medicin og tanken om at jeg havde svamp, og så gik det så fint! Jeg tror aldrig, det har været svamp faktisk, men derimod måske nedløbsrefleksen der gav jag. Det bilder jeg i alt fald mig selv ind, for nu er alt fint, og vi har det godt!

Så nej, amning er ikke altid bare lige til. Man skal sørme pleje det (og ikke mindst pleje brysterne!) og være opmærksom hele vejen igennem. At forebygge, synes jeg, er en god investering. Smør med Multi-Mam Balm for at undgå sår – og kommer der sår, så smør med det vuns. Det er også altid en god idé at have Multi-Mam Kompresser liggende på lager til hvis brystvorterne er ømme eller hvis dine bryster revner eller hvis du er bange for brystbetændelse – det har lindret godt her hos os i hvert fald – de råd vil jeg gerne give videre til alle jer derude.

Og så kan jeg jo bare glæde mig til at tænderne er på vej – både for C og for mig (av av bryster)!!! Heldigvis har jeg forberedt mig og er klar til at smøre de ømme gummer med Multi-Mam Babydent, der er helt uskadeligt, men samtidig et musthave ved tandfrembrud. (har jeg hørt 😉

xxx
Christiane