Udmalkning af brystmælk

Der er mange grunde til hvorfor du skal overveje at malke din brystmælk ud. Det kan være:

  • At have lidt i reserve til de perioder hvor du er ude af huset, på arbejde eller rejse.
  • For at stimulere mælkeproduktionen hvis din baby har nedsat appetit.
  • Hvis din baby er født for tidligt eller har problemer med at sutte.
  • For at forebygge eller behandle overfyldning, brystbetændelse eller en tilstoppet mælkekanal.
  • Hvis du er ved at fravænne dit barn eller vil lindre presset i dine bryster.

Udmalkning giver lidt frihed, da du ikke behøver at være i nærheden når din baby skal have mad. Det betyder, at du kan komme tilbage på arbejde eller tage noget tid for dig selv i løbet af dagen. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke skal tilbyde din baby en flaske førend amningen kører uden problemer. I så fald kan det være, at babyen bliver forvirret og afviser brystet.

Hvor ofte skal man malke og hvordan?

Hvis du ammer og dit mål er at kunne gemme noget ekstra mælk til den periode hvor du ikke er tilstede er det bedste tidspunkt at gøre det på om morgenen hvor mængden af mælk er størst. Vent en times tid efter amningen med at malke ud, det giver mulighed for brystet til at producere mere mælk.

Hvis du malker ud for at forebygge overfyldning, skal du prøve at holde dig til det faste mønster. At holde længere pauser mellem amning og malkning kan føre til en ophobning af mælk og infektion.

Malkningsmetoder

De to muligheder for malkning er en brystpumpe eller hånden.

Brystpumper kan enten være manuelle eller elektriske og den største forskel er brugervenligheden og den tid det tager. Helt automatiske pumper gør, at du kan lave andre ting samtidig og det tager kun 10-15 minutter mens manuel malkning kræver mere tid og energi (ca. 45 minutter). Der er selvfølgelig også en prisforskel, så når du skal vælge en brystpumpe skal du have dine prioriteter på plads. Hvis du ønsker at malke ud hver dag kan det være en god ide at investere i en god elektrisk pumpe, som sparer dig både tid og energi. Hvis du derimod ønsker kun at malke ud en gang i mellem vil en manuel pumpe være nok.

Uanset hvilken pumpe du vælger så vær sikker på, at du vælger den rette størrelse på skjoldet og placerer det rigtigt. Så giver det dig ikke ubehag. At malke ud kan være lidt ubehagelig i begyndelsen på grund af en kraftig sutte mekanisme, men det skal ikke være smertefuld.

Du kan også vælge at gøre det med hånden. Denne metode er tidskrævende så det er ikke praktisk hver eneste dag. Hvis det kun skal ske en gang i mellem bør det også gøres rigtigt. Rådfør dig med din sundhedsplejerske/ammerådgiver og få vist den rigtige teknik eller følg nedenstående anvisninger:

Placér din tommeltot over brystvorten og de næste to fingre under brystvorten. Din hånd skal forme bogstavet C, men du må ikke klemme, presse eller hive i brystvorten. Uden at sprede fingrene, pres mod brystkassen og rul fingrene fremad samtidig. Denne bevægelse vil massere mælkekanalerne og skubbe mælken frem i brystet. Rotér din hånd rundt om brystet så eventuelt overskydende lommer med mælk fordeles rundt i brystet. Gentag dette indtil brystet føles let.

Hvis du ikke er hos din baby når du malker ud, kan det hjælpe hvis du hører din baby over telefonen, ser en video eller kigger på nogle billeder. At se babyens ansigt eller høre stemmen kan hjælpe på tilløbsrefleksen. Men prøv dig frem og glem ikke at slappe af.

Opbevaring af brystmælk

Plastik- eller glasflasker med en tæt låg for at holde friskheden, eller plasticposer er alle gode til at opbevare frisk udmalket mælk. Plastikposer kan også anvendes til at nedfryse mælken hvis det er nødvendigt. Sæt mælken i køleskabet med det samme så kan det opbevares i køleskabet ved 4o C i op til fem dage. Hvis du beslutter at nedfryse mælken til senere brug, skal du være opmærksom på, at ved frysning ødelægges antistofferne i brystmælken men den ernæringsmæssige værdi bevares. Frossen mælk kan opbevares i op til 12 måneder ved -20o C i en dybfryser. For at bevare den bedste kvalitet og friskhed anbefales det, at bruge mælken inden tre måneder. Husk at angive datoen på mælken før du fryser det.

Sådan varmes mælken

Hvis du beslutter dig til at fryse mælken, bør du optø det ved at opbevare det i køleskabet natten over, eller ved at optø det i koldt rindende vand. Efter optøning bør mælken opbevares og anvendes inden 24 timer. Uanset om mælken er fra fryseren eller køleskabet skal den opvarmes inden den tilbydes babyen. Opvarm mælken under rindende varmt vand i et par minutter eller i et vandbad. Opvarm ikke mælken direkte i en gryde og lad det ikke koge. Opvarm det kun til en temperatur så babyen kan drikke det. Undlad også at opvarme mælken i mikroovnen da den derved kan miste nogle af de ernæringsmæssige egenskaber.