Lindring af smerter ved amning

Mange mødre oplever smerter under amningen af en eller anden grund. For nogle kan det være så overvældende, at de stopper amningen helt. Eksperter anbefaler, at du ammer indtil barnet er mindst et år gammel. Så brug lidt tid på at få det til at fungere ved at finde årsagerne og metoderne til at forebygge dem. At skifte stilling er en af de første ting, du kan gøre for at få den rigtige teknik.

Under amningen skal din baby have hele brystvorten og området omkring helt inde i munden og brystvorten skal være placeret bagerst i munden så brystvorten ikke bliver overbelastet. Babyens tunge skal være placeret således, at der ikke trænger luft ind mellem babyens læber og brystet. Næsen skal være fri så vejret kan trækkes frit. Placér din baby tæt ind til kroppen med hovedet et smule bagover så kinden er meget tæt til brystet. Pres let på dit bryst og før brystvorten ind bagerst i munden. Justér stillingen indtil du sidder godt og din baby drikker i lange rytmiske sug.

Hvis du har problemer med at få en god teknik på plads kan du kontakte din sundhedsplejerske/ammerådgiver og kontrollere, at babyens tungebånd ikke er for kort.

Pleje af ømme og bristede brystvorter

Hvis babyen har problemer med at sutte rigtigt vil det ofte ende med, at babyen kun sutter på brystvorten og derved bliver dine brystvorter meget ømme. En god sutteteknik kan hjælpe med at forebygge dette. Hvis skaden allerede er sket kan du lindre smerten ved at bruge et kompres som indeholder helende ingredienser. Et koldt kompres kan også hjælpe, i det mindste midlertidig, men husk endelig på ikke at lægge is direkte på huden.

Hvis din baby er sulten vil der blive suttet mere ivrigt en normalt og det kan føre til endnu mere skade på brystvorterne. Vær opmærksom på de tidlige tegn og start amningen med det mindst skadede bryst. Når du så skifter bryst vil babyen ikke sutte så aggressivt. Før amningen kan du presse et par dråber mælk ud for at stimulere tilløbsrefleksen, og afholde din baby fra at tygge på brystvorten for at få mælk hurtigt.

Hvis brystvorterne er for skadede til at amme, kan du malke mælken ud og dermed forebygge overfyldning. Nogle gange kan et skjold være en løsning for at kunne fortsætte amningen.

Skadede brystvorter kan forårsages af andre årsager. F.eks. en bakteriel infektion eller en hudtilstand som eksem eller psoreasis. I tilfælde af infektion skal du kontakte din læge som kan give dig noget passende medicin. Huden på bryster og brystvorter kan også blive irriteret af aktive ingredienser i kosmetik og andre hygiejneprodukter. Eller som et resultat af allergi overfor et nyt produkt som du er begyndt at bruge for nylig. Prøv at finde ud af hvilke, og undlad at bruge det. De mest velkendte årsager er showergels og skumbad som kan udtørre huden på brystvorten for meget. Vask dine bryster med varmt vand og undgå at bruge produkter som disse.

Plej dine brystvorter ved at presse et par dråber mælk ud af brystet efter amningen og fordel det rundt på brystet. Mælk har en plejende og beskyttende effekt på huden. Du kan også anvende en balm som vil pleje og beskytte skadede og sårfyldte brystvorter.

Forebyg overfyldning

En anden almindelig årsag til smerter ved amning er overfyldning og ophobning af mælk i dine bryster. Undgå at springe amninger over og hvis det bliver nødvendigt (f.eks. hvis du arbejder eller er væk hjemmefra), kan du malke ud på de vante tidspunkter. Varme kompresser og massage kan også hjælpe med mælkeflowet og lindre presset.