Brystets anatomi

For at forstå amning, rette på dårlige vaner og andre ting er det vigtigt, at forstå hvordan kvindens bryst er bygget op. I store træk ser det således ud:

  • Brystvorten og det omkringliggende område, er primært designet til at amme. Brystvorten bliver normalt større gennem graviditeten og området omkring bliver mørkere. Nogle eksperter mener, at det er naturens måde at gøre det nemmere for babyen at finde vej til brystet.
  • Brystvæv, som indeholder mange kirtler som producerer mælk og udskiller det til mælkekanalerne som igen får mælken til at løbe ned til brystvorten. Mælkekanalerne er omgivet af muskler som trækker sig sammen under amningen og hjælper med at pretholde mælkestrømmen.
  • Bindevæv og fedt som giver støtte og beskyttelse til de mere finere mælkeproducerende dele af brystet.
  • Blodkar, lymfekirtler og nerver.

Gennem graviditeten og efter fødslen vil dine bryster gennemgå en stor forandring som helt er styret af fire typer hormoner i din krop: østrogen, progesteron, prolaktin og oxycytin.

Østrogen og progesteron bliver udskilt i moderkagen under graviditeten og deres rolle er at forberede brysterne på mælkeproduktionen. Under deres påvirkning vil brysterne begynde at udvikle flere mælkekanaler, men mælken starter ikke endnu. Så snart din baby er født og moderkagen er fjernet, vil mængden af disse hormoner falde og dermed give et signal til kroppen om at mælkeproduktionen kan begynde.

Efter dit barn er blevet født, vil den første mælk der kommer være et sekret kaldet råmælk. Den tykke og klare væske er fyldt med antistoffer som beskytter din baby så immunsystemet får tid nok til at udvikle sig og blive styrket. Efter et par dage vil den rigtige mælk begynde at blive produceret, og du vil bemærke, at dine bryster er hævede, tungere og varme når du rører ved dem. Det er normalt og forsvinder i løbet af et par dage.

Når østrogen og progesteron har gjort deres arbejde tager prolaktin og oxycytin over. Prolaktin er det, der stimulerer din krop til at producere mælk. Hver gang du ammer dit barn eller malker ud vil prolaktin niveauet i din krop stige og dermed give din krop signal om at producere mere mælk. På den anden side vil oxytocin sørge for, at mælken bliver frigivet fra brystet og ud i mælkekanalerne. Det første signal til tilløbsrefleksen er når babyen begynder at sutte på brystet ved amningens start.

Mælkeproduktionen i din krop er reguleret på en fascinerende måde med hjælp fra et protein kaldet Feedback Inhibitor of Lactation. Dette protein nedsætter mælkeproduktionen når brystet er fyldt. Derfor er mælkeproduktionen behovsafhængig. Hvis din baby stopper med at amme eller springer et måltid over, vil proteinet i dit bryst stige og dermed reducere mælkeproduktionen. Det er det samme i den omvendte situation. Jo mere din baby ammer, des mere mælk bliver produceret. Det er derfor man skal amme så ofte som muligt så mælkeproduktionen bliver holdt oppe.