Brystbetændelse

Ca. 10% af alle mødre oplever at få en infektion kaldet brystbetændelse. Der er to typer af brystbetændelse; ikke-infektiøs og infektiøs. Amning skal læres og en dårlig teknik kan føre til ophobning af i brystet, den altovervejende årsag til brystbetændelse.

Der kan også være andre årsager:

  • En tilstoppet mælkekirtel. Hvis et bryst ikke bliver helt tømt ved en amning kan en af mælkekirtlerne blive tilstoppet og hindre at mælken løber til.
  • Bakterier kommer ind i brystet. Bakterier fra din egen hud og babyens mund kan trænge ind i huden omkring brystet gennem et hul eller revne. Tilbageværende mælk i et bryst som ikke er blevet tømt er en grobund for bakterier. Mælkens antibakterielle egenskaber vil beskytte babyen mod infektion.

Brystbetændelse opstår oftest indenfor amningens første 6 måneder og får dig til at føle dig meget træt. Sammen med stress og det arbejde der er med en nyfødt kan få dig til at føle det som om du nærmest er blevet kørt over af et tog. Selvom det kan være rigtig ubehagelig, er brystbetændelse meget let at behandle.

Sådan opdager du brystbetændelse

Symptomerne starter normalt i det ene bryst. Du føler smerte eller bemærker, at dit bryst bliver rødt, hårdt, hævet og varmt ved berøring. Hvis du føler en lille knude i brystet, er det formentlig en tilstoppet mælkekirtel. Du kan måske også opleve influenzalignende symptomer, feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed.

Hvis smerterne bliver værre, hvis lymfekirtlerne i nakken eller armhulerne hæver eller hvis du har feber, skal du søge læge for behandling.

Hvorfor opstår brystbetændelse?

Brystbetændelse ses ofte på grund af ophobning af mælk i brystet. Det sker ofte indenfor de første uger efter fødslen, mens babyen stadig er ved at lære at sutte eller hvis du springer nogle amninger over f.eks. hvis du er ude og rejse eller skal tilbage på arbejde. Forkert sutteteknik er en meget almindelig årsag til overfyldning og dermed brystbetændelse. Så vær meget opmærksom på, at brystvorten er rigtig placeret i babyens mund. Motivér din baby til at tømme brystet helt for at modvirke ophobning af mælk. Start hver amning med det bryst du sluttede med sidst så du sikrer, at brystet bliver helt tømt.

I stedet for at holde dig til et helt stramt skema med lange perioder mellem amningerne hvor mælken kan hobe sig op og forårsage infektion i brystvævet, bør du amme din baby hver gang du bemærker de første tegn på sult (øget aktivitet, tyggen på fingre eller andet). At optræne en god amning kan gøre mirakler for at beskytte dig mod brystbetændelse og andre ubehageligheder som f.eks. ømme brystvorter.

Revnet hud omkring brystvorterne er som en åben dør for bakterier og er en god måde at angribe brystvævet på og forårsage infektion. En god sutteteknik gør, at du kan amme din baby uden smerter men har du ømme og revnede brystvorter kan du anvende et bryst kompresser som kan sikre en hurtig opheling af brystet.

Varigt tryk på brystet kan også forårsage brystbetændelse. Det kan være din amme-bh der ikke helt passer, stramtsiddende tøj, bilens sikkerhedssele eller hvis du sover på maven. Det kan alt sammen være årsag til infektion.

At tilbyde babyen en sut eller en flaske lige før amningen er helt på plads kan være en anden årsag til brystbetændelse. At give babyen en sut for tidligt kan forvirre babyen og gøre at brystvorten bliver afvist og dermed bryde rutinerne.

Sådan behandles brystbetændelse

Din læge vil sikkert give dig et antibiotikum som normalt er et meget effektivt middel mod brystbetændelse. Der er også andre ting du kan gøre hjemme for at lindre og gøre ophelingen hurtigere.

Fortsæt med at amme mens du har brystbetændelse. Det skader ikke babyen men gør kun, at presset på det betændte bryst lettes. Før amning kan du lægge en varm vaskeklud på det betændte bryst i 10-15 minutter. Det gør, at vævet afslappes og letter tilløbet af mælk. En blid massage både før og under amningen kan også hjælpe med mælketilløbet.

Spørg din læge hvis du har brug for yderligere smertelindring.