At ernære dit barn

Når du tager dit lille vidunder hjem fra hospitalet finder du sikkert dig selv i en hvirvelvind af spørgsmål, tvivl og bekymringer om hvordan du passer dit barn og sørger for den rigtige næring. At ernære dit barn tager en god del af din dag så det er vigtigt for dig at vide de mest basale ting og hvor du finder information så dine første dage hjemme bliver så stressfrie som muligt.

Hvilken næring?

Amning er anbefalet af eksperter i hele verden som værende det bedste for både mor og barn. Ikke kun fordi dit barn får alle de nødvendige næringsstoffer og samtidig er beskyttet mod infektioner længere. Amning er også positivt for dig som mor og giver dig mulighed for at knytte dig til dit barn. Uanset om du ammer eller anvender modermælkserstatning så har din baby barn ikke brug for vand, juice eller anden væske (specielt ikke komælk, som ikke bør introduceres til dit barn før et års alderen). Din krop vil indstille sig på din babys behov og på varme sommerdage vil mælken blive mere vandig for bedre at slukke barnets tørst.

Hvor ofte skal man amme?

Efterhånden som babyen vokser og dens mave bliver større bliver der automatisk længere tid mellem behovet for amning og der bliver mere regelmæssige rutiner. Babyen kan nogle gange vokse i ryk hvilket godt kan forstyrre amningsrutinerne. Det er normalt kortvarigt.

Kilde: http://www.llli.org/faq/frequency.html

Hvor meget mad?

En sund baby der spiser normalt tager ca. 170 gram på om ugen og bruger ca. seks eller flere bleer om dagen. For at dit barn kan spise effektivt og få nok næring er en god sutteteknik vigtig. Spørg en sundhedsplejerske/ammerådgiver hvis du er i tvivl om du ammer rigtigt. Så snart dit barn holder op med at sutte, vender sig væk fra brystet eller flasken eller lukker munden er det ofte et tegn på, at barnet er mæt. Vent et par minutter og prøv igen. Hvis barnet stadig virker uinteresseret er barnet mæt og skal op og bøvse.

Når du er færdig med at amme, skal barnet være afslappet og brystet skal føles lettere og blødere. Du må ikke forvente, at barnet spiser den samme mængde mad hver dag. Dit barn vil vokse i ryk; perioder hvor det vil spise oftere og i længere tid.

Mange mødre er bekymrede for om deres barn spiser nok. I stedet for at gøre dig unødige bekymringer så observér dit barn og tro på din mavefornemmelse. Et sundt barn der løbende tager på i vægt, har normale tarmbevægelser og et tilstrækkeligt antal våde bleer er et velernæret barn. Hvis du alligevel har nogen form for bekymringer eller spørgsmål må du endelig spørge din læge til råds.

Behøver en nyfødt baby kosttilskud?

Ja, hvis du ammer skal babyen have K-vitamin de første tre måneder. Normalt vil tarmfloraen tilføre K-vitamin, men da tarmfloraen hos babyer endnu ikke er udviklet bør man give K-vitamin. Kontakt din jordemoder, gynækolog eller læge omkring vitamintilskud til din baby. Nogle eksperter anbefaler D-vitamin for at øge optagelsen af nødvendig mineraler for at udvikle knoglerne.

Nyd processen

Amning tager en del af tiden i løbet af dagen, specielt i de første måneder. Brug tiden til at lære dit baby at kende, giv opmærksomhed og nyd den tid I har sammen. Før du ved af det, vil dit barn blive voksen og disse stunder vil være meget værdifulde at huske tilbage på.